UDSTILLER INFO OG BESTILLINGSLISTE BEAUTY14

Kære udstillere

Hermed udstillingsinfo vedr. BEAUTY14. Vi har igen i år fået stor opbakning fra udstillere, det er vi i bestyrelsen meget glade for og glæder os meget til igen i år at afholde en forrygende event. Over 55 udstillere, hvor der er representeret en del nye, et helt nyt ”NAILS, hands & feet” område på 1 sal, introduktion af nye konkurrencer, vi har arrangeret en ”Beauty14 bus”, der kører fra nordjylland, med stop i Århus og Odense og som kører tilbage igen om søndagen – til en rigtig god pris + en hel del andre nye initiativer. Alt dette plus markedsføringen igennem Esthetique, information af pressen, udsendelse af plakater til alle skolerne, email nyhedsbreve, facebook, blogs m.m. gør at vi tror på et højt besøgstal.

Vi regner også med at de fleste leverandører bestiller billetter til udsendelse til kunder og interesserede.

Info om overnatning
Hvis i skal overnatte på hotellet har DKF indhentet en rabat til alle der booker værelse til BEAUTY14. Når i booker værelse skal i gøre det HER 
Obs! Når du klikker på linket, vil det automatisk vise fra den 7-9. marts. Hvis du ændre på datoen, feks. Ankommer den 8. marts, så ænder man det i dato feltet og søger igen. Det samme gælder at hvis der ønskes dobbeltværelse ændres der til 2 adult og så søges der igen.

Parkering
Bag hotellet er der rigeligt med pladser. Der kan købes dagsbilletter i hotellets reception og det er noget billigere end at betale pr. time. Ved opstilling af stande gælder det om at tømme bilen og hurtigst muligt at fjerne den igen, for at gøre plads til andre udstillere, samt undgå parkeringsbøde.

Speakers Corner
Hvis du mener du lige har en idé til afholdelse af et fagrelateret foredrag i speakers corner, så lad os det endelig vide. Speakers Corner programmet opdateres løbende frem til BEAUTY14 og der er mulighed (og gratis) for alle udstillerne at reservere tid til et foredrag (max. 30 min) i dette område. Send en mail til jes@dkfnet.dk, med emne, en kort beskrivelse samt hvilken dag i ønsker at afholde.

Information til alle udstillere

Opstilling af stande
I år har vi kun mulighed for at opstille stande lørdag d. 8. marts mellem kl. 9.00 – 12.45. Det er i år en relativ kort periode og vi opfordrer derfor til at alle udviser fleksibilitet overfor hinanden, så skal det nok gå godt. Vi har sørget for at der er DKF personale klar til at hjælpe til og give en hånd med at få tømt bilerne hurtigt og sørge for at det hele kommer til at glide effektivt. Omkring kl. 12.00 vil der blive rengjort i området, inden de besøgende begynder at ankomme. Ved opstilling af standene skal alle udstillerne benytte den bageste indgang (modsat Falkonér Allé), der vil være mulighed for lån af enkelte transportvogne – disse bliver der nok rift om, så har i selv sækkevogne eller lignende så tag dem med.

Udstillere på 1. sal (Nails, hands & feet): disse udstillere skal stille stande op fredag den 7. marts og dette kan gøres fra kl. 16.00 til 22.00, da de besøgende allerede kan komme til dette område fra lørdag den 8. marts kl. 10.00.

Man skal selv sørge for at fjerne eget affald, sådan at det kommer væk fra udstillingsområdet. Affald, kasser og lignende må ikke stå i hotellets gange eller lignende pga. brandfare – samtidig vil vi lige pointere at alt brug af starinlys på standene ikke er tilladt – fyrfadslys kan dog tillades.

Udstillingen er åben for besøgende lørdag den 8. marts fra kl 13.00 til 18.00 (1. sal fra kl. 10.00) og søndag den 9. marts fra kl. 10.00 til 18.00. Der kommer temmelig sikkert til at være rigtig mange mennesker i udstillingsområderne – sørg for at vise venlighed (også overfor de andre udstillere), så skal det nok blive et par gode dage for os alle. HUSK at nedtagning af stande IKKE må påbegyndes inden kl. 18.00 – sker dette alligevel bliver udstilleren den sidste til at vælge stand i 2015.

Standinfo
Alle stande er forsynet med et 220v El-stik (husk selv at medbringe forlængere), der vil være opsat 2 stk. sports pr. stand, pr. 6 kvm. Stand væggene er hvide og opklæbning på væggene må kun gøres, hvis der bruges blue tags eller poster strips/power strips. Der må godt ophænges skilte og lignende på aluminiums friserne, men det må ikke veje for meget.

MATERIALER

PRIS kr. incl.moms

Bord 70 x 120

45,00

Bord 50 x 120

45,00

Stole

Pr. stol  45,00

Bordduge – blå, hvid, rød eller grå

40,00

Gråt gulvtæppe (der er trægulv i sal og stengulv i foyer og det er kun hvis man ikke ønsker dette, desværre kun denne ene farve i tæppe)

 

Pr. kvm. 195,00

Bar stol

300,00

Højt bar bord

300,00

Papirkurv

45,00

Kroge til ophængning

Pr. stk. 5,00

Stumtjener

160,00

Bestilling af borde, duge m.m. SKAL bestilles inden udstillingen på denne bestillingsside priser står på listen og faktureres inden udstillingen. De bestilte genstande vil stå på standene ved ankomsten lørdag d. 8. marts fra ankomsten.

Bemanding af stande
Der er mulighed for udstillerne at have 2 gratis personer pr. stand (6 kvm), hvis udstilleren ønsker flere personer på standen, kan udstilleren bruge invitationsbilletterne til dette, hvilket så faktureres kr. 60,- pr. stk. og bestilles på bestillingsformularen på denne side. Adgangs billetterne til personalet vil blive fremsendt inden kongressen.

Sikkerhed og forsikring
Vi har igen i år bestilt vagt til at være i udstillingsområdet om natten. Dette gør at vi alle ikke behøver at være bekymrede for tyveri m.m. Husk dog at informere jeres forsikringsselskab at i skal på udstilling og at der er vagt på området hele tiden. Sker der noget alligevel er det godt at forsikringen er i orden.

Fribilletter og Invitationsbilletter
Der er mulighed for alle udstillere at bestille billetter, som I kan sende ud til jeres kunder og dem i godt kunne tænke jer at give gratis billetter til. Hver udstiller har (gratis) 4 fribilletter pr. stand, udover disse fribilletter kan udstillerne bestille invitationsbilletter. Disse billetter giver adgang til udstillingen begge dage og faktureres udstilleren kr. 60,- pr. stk. billetterne faktureres kun udstilleren, hvis billetten bruges. Billetterne bestilles på denne side. Billetterne bruges af den besøgende som betaling af indgangen ved DKF’s registreringsbord og afleveres til udstillerne søndag den 9. Marts om eftermiddagen, sådan at man kan se hvem der har besøgt udstillingen og brugt de fremsendte billetter.

Medlemsmiddag (Grand Prix Party)
Der afholdes medlems middag/Grand Prix Party, hvor Sweethearts kommer og spiller musik og underholder (www.sweethearts.dk) lørdag d. 8. marts 2013, kl. 20.00. Det er en lækker fest buffet med vine, underholdning, musik og dans. Udstillerne kan købe billetter til denne medlems aften for kr. 600,- inkl. Moms pr. person og bestilles ligeså på denne side, efter middagen åbner bar, hvor der kan købes drinks for egen regning.

Muligheder for markedsføring overfor de besøgende
Alle udstillere må selvfølgelig gerne uddele brochure/flyers til de besøgende, vi opfordrer dog at vise hensyn ved indgangen, sådan at den ikke blokeres. Hvis der er nogen udstillere der ønsker bannere eller skilte på scene eller andre steder i området bedes de kontakte DKF på jes@dkfnet.dk for en pris for dette, ellers forventes det at udstillernes materialer forbliver på egne stande.

BEAUTY14 bussen:
Der jo arrangeret bus med afgang fra Ålborg til København med stop i Århus og Odense. Dette giver jo en fortrinlig mulighed for at lave en Goodie-bag til disse besøgende, derfor har alle udstillere mulighed for at indlevere brochure/gaver/chokolade (kun fantasien sætter grænser) – en god mulighed for at få de besøgende til at komme til jeres stande, evt. konkurrencedeltagelse der skal afleveres eller lignende. Vi forventer at ca. 65 besøgende vil benytte denne bus (hvis flere gives der besked) og vi har allerede fået tilmeldinger. Hvis i ønsker at deltage i dette sendes jeres indhold til goodie bag’en til:
DKF, Skanderborgvej 203, 8260 Århus S, mrk. Goodie bag

Konkurrencer:
Vi afholder en del konkurrencer og der er mulighed for at give sponsorgaver til deltagerne, hvilket vi håber en del af jer vil benytte jer af, tilmeld og udfyld oplysningerne på denne side.

Bestillingsformular

Udfyld nedenstående bestillingsformular og tryk på "send bestilling" i bunden af formularen.

Vi fremsender til Goodie Bag
Vi giver gerne til DM i Negle
Vi giver gerne til DM i Makeup
Vi giver gerne til DM i Vippe extensions