The FAB Company er skandinavisk distributør af hudplejeserien Dr. LaPrin og serummet GX8 Skin, der begge produceres i Sydkorea.

DR. LAPRIN
Hudplejeserien Dr. LaPrin er skabt af LaMar Clinic, en af de mest berømte æstetiske klinikker i Korea med 20 nationale afdelinger samt fem afdelinger i Kina. LaMar har 15 års erfaring indenfor dermatologi og er førende indenfor plastikkirurgi, laserbehandling, hudforyngelse samt hårfjerning. LaMar lancerede Dr. LaPrin i 2014 for at i mødekomme behovet for en professionel hudplejeserie, der tilgodeser alle hudtyper og alle hudtilstande i én produktserie.

Kernen i Dr. LaPrin er CELLIGHTENING COMPLEX ™, som er udviklet på LaMars forskningscenter, der blandt andet specialiserer sig i plantestamceller. CELLIGHTENING COMPLEX ™ er et unikt sammensat kompleks af ingredienser bestående af plantestamceller, planteekstrakter og mælkesyrebakterier, der beskytter, fugter og fornyer huden, så den fremstår glat og ensartet med en klar og strålende hudtone.

CELLIGHTENING COMPLEX ™ består af fire grupper af ingredienser, der indgår i alle produkter i samme koncentration og sikrer, at huden plejes optimalt uanset hudtype eller hudtilstand.

01 | PHYTO-MOISTURIZER
Ekstrakt af roden fra stokrose (Althaea Rosea Root Extract)og aloe vera blade (Aloe Barbadensis Leaf Extract) tilfører fugt og sikrer, at huden er blød, smidig og beskyttet.

02 | SOY BEAN
Ekstrakt af sojakim (Glycine Soja (Soybean) Germ Extract) virker cellefornyende og lysnende og hjælper med at udglatte og ensarte huden.

03 | FERMENTED LACTOBACILLUS
Fermenterede mælkesyrebakterier (Lactobacillus Ferment) virker anti-inflammatoriske og anti-bakterielle og forebygger rødme og udbrud.

04 | RESURRECTION PLANT
Stamceller fra Myrothamnus Flabellifolius, (Myrothamnus Flabellifolius Callus Culture Extract) fungerer som antioxidanter, der beskytter huden fra miljømæssige påvirkninger.

Derudover indeholder seriens hero-produkt P-Tox Expert Cream Argireline, der reducerer mimiske linjer med op til 30% ved gentagen brug. Mimiske linjer og rynker opstår ved at musklerne får besked fra hjernen om at foretage den samme bevægelse igen og igen – fx at rynke brynene, når du bekymrer dig. Argireline (Acetyl Hexapeptide-8) opsnapper denne kommunikation og sætter dermed en stopper for muskelsammentrækningen, hvilket reducerer de mimiske rynker – især i panden og omkring øjnene.

Serien består pt af seks produkter, men udvides med yderligere to produkter i løbet af foråret 2015. Vejledende udsalgspriser fra 295-595 kr.

GX8 Skin
GX8 SKIN er et aktivt anti-aging serum med multiple vækstfaktorer og biomimiske peptider, der virker beskyttende, fornyende, lysnende, anti-inflammatorisk og rynkereducerende.

GX8 SKIN består af to komponenter: vækstfaktorer og biomimiske peptider i pulverform samt en væske af flydende aktiveringsstoffer, som primært består B-vitaminer og aminosyrer. Ved første pump brydes plomberingen mellem pulver og væske og indholdet blandet og aktiveres.

Serummet er mest effektivt lige efter blanding, og det anbefales derfor, at ampullens indhold bruges op indenfor to måneder. Serummet anbefales til kontinuerlig brug, men kan også bruges som kurbehandling i mindst fire uger. Bruges serummet to gange dagligt er der til ca. to ugers brug i en ampul på 10 ml.

Vejledende udsalgspris: 695 kr.